Adfærdskonsultation

Mange hundeejere oplever desværre, at deres hund i bestemte situationer reagerer med en uhensigtsmæssig eller problematisk adfærd.

 Det kan eksempelvis være at hunden:

  • Har problemer med at være alene hjemme
  • Ødelægger ting
  • Er aggressiv overfor mennesker
  • Er aggressiv overfor hunde eller andre dyr
  • Udviser angst-adfærd overfor eks. mennesker eller andre hunde
  • Er angst for lyde eller i andre specifikke situationer
  • Er urenlig
  • Udviser hyper-aktiv adfærd

Disse adfærdsproblemer kan have forskellige årsager som eks. manglende socialisering, understimulering eller traumatiske oplevelser, og hvis der ikke bliver taget hånd om problemerne, bliver de ofte værre og værre. Dette kan i yderste konsekvens resultere i enten omplacering eller aflivning  af hunden. Derfor er en adfærdskonsultation og et efterfølgende træningsforløb en rigtig god investering i din hunds velfærd, da forløbet oftest kan mindske eller helt løse problemet.

Det er vigtigt at understrege, at en adfærdskonsultation ikke i sig selv kan “fikse” din hunds problemadfærd, men i stedet giver dig den rådgivning og de redskaber der skal til, for at du gennem daglig træning og eventuelle ændringer i hundens hverdag kan mindske eller helt løse problemet. Det kræver altså en aktiv og nogle gange langvarig indsats fra din side at mindske din hunds problemadfærd.

Jeg vil dog gennem hele forløbet stå til rådighed telefonisk eller via mail, hvis der opstår spørgsmål eller der er brug for en ny strategi. Jeg kommer også gerne ud til et opfølgende besøg, hvis der er behov for det.    

Mindre adfærdsproblemer kan ofte løses med en eller flere enetimer. Læs mere under menupunktet Enetimer.

Kontakt mig gerne til en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dig og din hund! 

I sidebjælken kan du læse mere om, hvordan en adfærdskonsultation typisk forløber.

Center for Dyrevelfærd | 4173 Fjenneslev - Sjælland | Tlf.: 30 24 06 25 | centerfordyrevelfaerd@gmail.com